Claus Bakke

Kandidat til Guldborgsund byråd og Regionsrådet i Region Sjælland

Managed care in public setting

29. juni 2017

 

Universitetssygehuset i Køge skal være fuld funktionsdygtigt i 2022,  og det er vigtigt, vi gør os nogle overvejelser om, hvordan vi udnytter potentialet fuldt ud tilsvarende den mentale bro til Tyskland i forbindelse med Femern byggeriet.

 

I Region Sjælland er vi i gang.

Vi besøgte sundhedsbyen Ängelholm : http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2014/Documents/1954/2645007.PDF og åbnede i sidste uge et samtænkningsprojekt i Næstved mellem socialpsykiatri og behandlingspsykiatri. Begge er modeller for, hvordan man kan samtænke organisationer med patienten i centrum, så man sikrer sammenhængende forløb og har fokus på ”mind the gap”.

 

Og nu kommer pointen:

Jeg er sammen med overlæge Rick Steele og andre interesserede ved at stifte en forening/tænketank, hvor vi har ambitionen om at byde ind med intelligente løsninger på de komplekse udfordringer der opstår når borgeren både har socialfaglige og sundhedsfaglige udfordringer, ved at samtænke de sundhedsfaglige indsatser med de social faglige indsatser.

Der er 2 mio kronikere i Danmark

 

Anne Frølich, Overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg nævnede bl.a:

 

Sundhedsvæsensets organisation bliver "tydelig" ved multisygdom.

Og de har rigtig travlt og svært med at nå det hele..!!

Healthcare task difficulty: Behandlerbyrde for patienten kan være en måde at forstå patientens situation på.

 

En tsunami i udviklingen af multisygdom og deres forekomst. Prævalensen stiger med 1% om året.

Multisyge har en ringere sundhedsadfærd, ringere stillet og øget dødelighed.

80-20 problematikken.

 

De multisyge er præget af dårlig kvalitet, dårlige forløb, mange uth, svært beslutningsgrundlag for det er stort og komplekst, polyfarmaci, lav handlekompetence, der øges af evt vanskeligheder med hukommelses- og andre kognitive problemer.

 

Vidensmæssigt er vi i uopdyrket land og vi har kun få landkort til at vise os vejen for multisyge patienter.

Svært at måle processer og resultater af de sundhedsfaglige indsatser hvad der skal måles.

Definitioner mangler, så der er ikke fælles sprog vedrørende multisyge.

adapting guidelines to take account of multimorbidity

 

BMJ 2012;345 manageting pt with multimorbidity.

 

 

Den måde vi organiserer systemerne på i dag er jo historisk betinget med en hjemmepleje, hjemmesygepleje, genoptræning i kommunen og behandlingen i sygehusvæsenet. Og i den tankegang, vil universitetssygehuset give udfordringer efter 2022.

 

Vi mener, at vi frem mod 2022 skal se mere mod at pulje ressourcerne, have patienten/borgeren i midten og med som partner , og så tænke i stringente forløbsprogrammer på tværs, samt bruge de teknologiske muligheder fremtiden vil bringe med sig til at klare meget mere decentralt fremfor centralt.

 

Managed care in a public setting er udgangspunktet: https://www.saxo.com/dk/managed-care-in-a-public-setting_richard-evan-steele_paperback_9781624179709

 

Hvordan fremmer vi individualiseret behandling i standardiserede forløb? Struktur og forløb understøtter muligheden for at bryde det sociale tema.

 

Hvad er øget individualisering svaret på?

Manglende lighed i sundhed? Hvordan inkluderer og fastholder vi patienter, som ikke vil tilbudene. Det handler måske om at skabe "ensartet differentiering.

Vi mangler mere viden både på det organisatoriske, kliniske og patientnære niveau og det vil vores tænketank gerne bidrage med.

 

Dilemma: forløbsprogrammer er standarder - differentiering er nødvendig for at nå pt - eller opnår vi blot bedre kvalitet? Særligt den socialt udsatte, den multisyge?

 

Dilemma er også mellem hvad borgeren vil have: Tilgængelighed, sammenhæng og individuelle behov inddragelse kontra systemets trang til centralisering - specialisering og standardisering.

 

Spændet kan løses med telemedicin og forskellige tilgange til  patienterne. Systematisk tidlig opsporing empowerment og kompliance.

Hvordan kan vi anvende ny teknologi til at bruge viden, erfaring, netværk til at gribe patienterne inden katastrofen indtræder.

 

 

På den måde forsøger vi at byde ind på, hvordan vi kan få mere sundhed og socialvæsen for pengene ved sammenhængende forløb.

Vi antager også, at man ved at samtænke på tværs kan skabe dels mere sammenhængende forløb, men også skabe så interessante faglige miljøer, at det vil kunne tiltrække speciallæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv så vi undgår ”tvang”.

Jeg har også tidligere foreslået at skabe én organisation i sundhedsvæsenet: sygehus-hjemmesygepleje/hjemmepleje-træning, der har hele ansvaret for borgernes forløb.

 

 

På Lolland-Falster bliver der 20% flere borgere over 65 år i 2020. 200% flere borgere over 85 år i 2020. 14% flere borgere vil lide af demens i 2020.

Det bliver en kæmpe faglig, økonomisk, etisk og personlig udfordring for borgeren, sundhedsvæsenet, kommunerne samt de praktiserende læger.

Den nye generation af ældre er heldigvis allerede opmærksom på at holde sig i form både mentalt og fysisk, men alt andet lige stiger risikoen for skavanker med alderen, og døden kommer til os alle. Vi vil også se markant flere borgere med mere end én lidelse, der så skal håndteres samtidigt i lang tid.

På baggrund af de udfordringer vil det være fornuftigt at samtænke behandling og træning(sygehus) samt rehabilitering(kommunens hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning) i en fælles organisation under én ledelse, således at den sundhedsfaglige og rehabiliterende indsats styrkes i hele behandlingsforløbet.

I én organisation kan man håndholde patienten fra behandling og pleje til rehabilitering, samt følge op når patienten har behov. Desuden giver det os bedre mulighed for sammen at forholde os til livet med døden i horisonten.